Selected Specialty kaffe fra Guatemala.
Denne kaffe er livlig og med en juicy mundfølelse, og har smagsnoter af røde frugter og blå druer samt aroma af sød karamel.
Vores Selected kaffe fra farmen T´Zun Witz i regionen Huehuetenango i Guatemala er en kaffe fra en lille familiedrevet farm. Her dyrker de arabica sorterne Catuaí, Caturra, og Bourbon. Alle nogle nuancerede sorter, der bibringer god frugtighed til kaffen. Der dyrkes i gennemsnit kun 700 kg om året af denne kaffe på deres 3,9 hektarer jord, og det er blandt andet med til at gøre dette mikrolot til noget ganske særligt. Farmen ejes af Maria Ramirez Vargas, som er førstegeneration kaffeproducent, og bor i byen Conception Huista i regionen Huehuetenango. Men for at det overhovedet blev en mulighed for Maria at købe farmen, var det en nødvendighed, at hendes mand immigrerede til USA, og på den måde kunne skaffe nok kapital til farmen.
I dag er Maria medlem af kooperativet El Sendero, som underviser, rådgiver og støtter de små farmere. Ifølge Maria selv har det lært dem nye ting om kaffeproduktion og hvordan de hele tiden forbedre kvaliteten på deres kaffer.
Denne vaskede kaffe fra farmen T´Zun Witz dyrkes 1650 moh., har fantastiske Inga og Gravilea skyggetræer, som beskytter kaffeplanterne mod den hårde sol, og deres vandforsyning kommer fra naturlige kilder. Under høst sikrer Maria, at kun de allermest modne bær plukkes, hvilket som oftest betyder, at de må passeres 2-3 gange før de er klar til høst. Samme dag de høstes depulpes bærrene og lægges til fermentering i vand i 36 timer, hvorefter de vaskes med rent vand og tørrer i solen i 6 dage. Denne forarbejdningsmetode giver en dejlig livlig kaffe med en juicy mundfølelse. Den har smagsnoter af blå druer og røde frugter samt aroma af sød karamel.
Vi har næsten alle sammen smagt en kaffe fra Guatemala før. Men der er ingen tvivl om, at kaffen fra Maria Vargas er en virkelig særligt god specialty kaffe fra Huehuetenango området. Den scorer høje point både hos producenten og hos os. Den har en solid balance i koppen, og samspillet mellem syrlighed, sødme, eftersmag og krop går op i en højere enhed. Det er noget, jeg sætter stor pris på.
Og så bruger vi hos Holy Bean kun 100% naturlige råvarer !
Kaffen er ristet på vores lille hyggelige mikroristeri, som ligger i Aarup på Vestfyn. Her har vi højt til loftet og hjertet på rette sted. Vi er nysgerrige og passionerede omkring kaffens komplekse univers, og vi stræber hver dag efter at forfine håndværket. Vi tror på de rene råvarer og ønsker at skabe en velsmagende og bæredygtig kaffeoplevelse. Læs mere om vores risteri og de værdier vi arbejder efter.