Kaffe fra Costa Rica Tres Milagros Black Honey er vores helt nye Selected Specialty kaffe fra Costa Rica. Det er en kompleks kaffe, portvinsagtig og med smagsnuancer af mælkechokolade og melon. Mundfølelsen er sirupsagtig og en dvælende eftersmag lader dig stå med indtrykket af denne kaffe i lang tid.
Perfekt til dig som elsker en intens kaffe med en god krop og lav syrlighed. Men tag ikke fejl, for der er masser kompleksitet i denne overraskelse. Her finder du smagsnuancer, som du ikke finder hvor som helst. Den er intens, kompleks, dyb, portvin-agtig, mælkechokolade, melasse,
Farm og producent
Vores Selected specialty kaffe Costa Rica Tres Milagros Black Honey er fra farmen Tres Milagros i regionen Dota-Tarazzú i Costa Rica. Vores Selected specialty kaffe er noget af det vildeste, når vi snakker specialty kaffe. Den kommer fra familien Facusse, som har ejet farmen Tres Milagros i 55 år. Siden begyndelsen har farmen været plantet til med Bourbon og Catuai, og de er kendt for at producerer noget virkelig eksklusiv kaffe med de typiske karakteristiske træk fra Dota-Tarrazu regionen. I 2011 besluttede Mr. Camilo Merizalde og familien Facusse at lave et meget unikt specialty kaffe program med erfaring fra Finca Santuario Colombia. Nye sorter som Geisha, Heirloom, Tipica, F1, Villa Sarchi og mange flere blev plantet på farmen Tres Milagros. I dag arbejder farmen med flere forskellige forarbejdningsmetoder for hele tiden at kunne producere enestående specialty kaffer, og vi er vilde med det. Vores kaffe fra Costa Rica skiller sig ud fra vores andre kaffer på især forarbejdningsmetoden Black Honey.
Black Honey
- Vælg bær med over 24 brix ækvivalent sukker indhold.
- Bærrene lægges i blød i vand i 5 timer.
- Skallerne sorteres fra.
- Kaffebærrene depulpes og 50-75% af sukkeret efterlades på bærrene. (Mossto tilføres)
- Bærrene lægges til endelig soltørring på afrikanske senge i 22-24 dage under kontrollerede forhold.
- Bærrets fugtighed skal være helt ned til 10,5 %.
- Kaffen hviler i 4-6 dage i specielle sække, som stabiliserer fugtigheden. Herefter går turen til dry-mill og endelig opbevares kaffen i grain pro bags for at koncentrere smagene endnu mere.
Hvorfor to så ens kaffer?
Som noget helt nyt har vi denne gang valgt at tage to virkelig gode Selected specialty kaffer hjem fra samme terroir, samme høst, samme dyrkningshøjde og faktisk også fra samme farm, men er alligevel lykkes med at være noget ganske særligt hver især med hver deres sort og forarbejdningsmetode. Kaffen Costa Rica Red Honey har sorten Red bourbon og Kaffen Costa Rica Black Honey er produceret på sorten Yellow bourbon. Det er begge to virkelig interessante kaffer fra den højeste skuffe, når vi snakker kvalitet. Det som netop gør dem til noget ganske særligt er de to forskellige sorter samt forarbejdningsmetoder, og det er her, man som kaffeelsker virkelig kan fordybe sig i nuancer af smage. Nedenfor kan du læse om vores specialty kaffe Costa Rica Tres Milagros Black Honey.