Denne kaffe er let med en frisk mundfølelse og smagsnoter af citrus og honning samt aroma af lys karamel.
Med denne økologiske kaffe fra farmen Santa Maria i Colombia er du med til at støtte Verdensmål nr. 5 og 12, Ligestilling mellem kønnene samt Ansvarligt forbrug og produktion.
Vores økologiske kaffe fra farmen Santa Maria i regionen Santander i Colombia ejes af Oscar Daza. Nogle af de vigtigste indsatsområder for Oscar Daza og farmen Santa Maria er økologi, biodiversitet og kvinders vilkår. Kigger man rundt i plantagen er der intet mindre end 15 forskellige slags skyggetræer, som er med til at sikre et rigt fugleliv og den økologiske tilgang er med til at understøtte ansvarlig produktion. Derudover har Oscar fokus på at forbedre kvinders vilkår, og farmen Santa Maria drives udelukkende af kvinder fra arbejdet i plantagen til management, og er i dag certificeret ”Manos de Mujeres”.
Kaffen fra Santa Maria i regionen Santander i Colombia er en økologisk, let kaffe med en frisk mundfølelse. Smagsnoterne er citrus og honning med en dejlig aroma af lys karamel. Kaffen er af sorten Caturra. Den er dyrket ved 1700 moh., og forarbejdningsmetoden er semi-washed.
Og så bruger vi hos Holy Bean kun 100% naturlige råvarer !
Kaffen fra Santa Maria Colombia er helt unik med dens lethed og skønne smagsnoter, og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at vi er ret vilde med den her på risteriet. Kaffen er ristet på vores lille hyggelige mikroristeri, som ligger i Aarup på Vestfyn. Her har vi højt til loftet og hjertet på rette sted. Vi er nysgerrige og passionerede omkring kaffens komplekse univers, og vi stræber hver dag efter at forfine håndværket. Vi tror på de rene råvarer og ønsker at skabe en velsmagende og bæredygtig kaffeoplevelse. Læs mere om vores risteri og de værdier vi arbejder efter.