Om selve kurset
Er du den heldige ejer af en Sage espressomaskine og er den ved at ryge ud af vinduet? På dette kursus gennemgår vi alle de gængse funktioner på maskinen, du skal kende til for at indstille din maskine korrekt. Vi tager udgangspunkt i Sage Touch og Sage Pro, og vi gennemgår alle processer manuelt. Dvs. vi indstiller mængden af kaffe, formalingsgrad og gennemløbstid manuelt. Har du en anden maskine, hjælper vi gerne, men vi kan ikke demonstrere indstillinger, så du kan se det. HUSK det er et online kursus, og det er vigtigt, at du er bevidst om formatets muligheder og begrænsninger ifht. et fysisk kursus, hvor vi kan komme rundt og hjælpe den enkelte.
Du lærer blandt andet:
- Hvordan du indstiller din maskine og kværn ifht. temperatur, dosering, formalingsgrad og gennemløbstid
- Hvordan dårlige vaner undgås
- Hvilken kaffe der er bedst at bruge og hvordan den brygges optimalt
- Kort gennemgang af steaming af mælk
- God tid til at stille spørgsmål
Praktisk Info
- Kurset afholdes online d. 7. maj kl. 19-20.30
- Du får tilsendt link til kurset 1 uge før på din mail samt agenda for aftenen og video med guide til indstilling af den indre kværn.
- D. 30. april sender vi 500 g kaffe til brug på kurset. Samme dato kan du hente kaffen i risteriet, hvis du har valgt at afhente selv.
Se venligst bort fra den info der kommer på mail. Tilmeldinger efter 30. april vil løbende få tilsendt link + kaffe. - Vi tilbagebetaler ikke dit kursus ved framelding mindre end 7 dage før kursus begyndelse eller manglende fremmøde på dagen.
- Nu står du klar ved din rengjorte maskine med Holy Bean bønner og korrekt indstilling af den indre kværn 🙂
Vi forbeholder os ret til at aflyse ved for få tilmeldinger.
Vi glæder os til at se jer.