At være kvinde i kaffebranchen…

I sidste weekend samledes en god portion af dygtige kaffe-kvinder fra hele verden i Århus til en snak om kaffe, sensorik, udstyr, konkurrencer og det at udvikle kafferbranchen, så flere kvinder får lyst til at være en del af det unikke fællesskab, der er at finde i kaffebranchen. Som kvinde i denne branche undrer jeg mig meget over at jeg sjældent støder på nørder af mit eget køn… Kaffebranchen handler egentlig meget om æstetik. Kaffe er en smuk råvare, og nutidens bryggeudstyr er udført i lækkert design. Hvis du går på kaffebar sidder du formentlig i de helt rigtige trendy møbler, og får en cappuccino med et yndigt latte-art-hjerte i en cool kop, der er lækker at drikke af. Men hvorfor er det oftest mænd, der står bag? Vi ved trods alt hvor meget kvinder går op i den slags?! Og derudover kommer det udsagn, som mange af os kender: At kvinder og særligt gravide kvinder har bedre forudsætninger for succes i den sensoriske del af kaffebranchen, da teorier bygger på, at kvinder har bedre smagsløg end mænd. Hvis dette er korrekt, er vi så som skabt til denne branche? De fleste deltagere til verdensmesterskaberne for baristaer og ristere er mænd! De fleste ristere på kafferisterierne rundt om i verden er mænd. Ligeså er de fleste kaffefarmere mænd, og de fleste baristaer på de fedeste kaffebarer er mænd/hipster-fyre om man vil, og således bliver remsen ved… Men hvorfor er det sådan? Er vi kvinder for tilbageholdende? Har vi bare ikke det samme ’drive’, der skal til for at stille op i konkurrencer eller bane sig vej igennem flokken af baristaer, der vil have den bedste position bag baren, som vores mandlige kollegaer har? Gemmer der sig ikke nogle flere kvinder i kaffebranchen derude et sted? Men hvad er det så, der er så fedt ved denne branche at en ung kvinde som jeg, kastede min passion ind i netop dette?! For mig opstod passionen netop, da jeg lærte at lave mit første hjerte i en cappuccino. Det udviklede sig til rosettaer, tulipaner og svaner. Det smukke og æstetiske var i højsædet, og det tændte mig. På dette tidspunkt vidste jeg ikke meget om kaffe, men faktisk mere om at steame en perfekt mælk, så jeg kunne lave mit latte-art og imponere gæsterne. Men på et tidspunkt ville jeg vide mere. Jeg kunne nemlig ikke lide smagen af kaffe, og det undrede mig, da jeg kendte utroligt mange på min egen alder (på daværende tidspunkt var jeg i begyndelsen af 20’erne), som drak meget kaffe. Rigtig meget kaffe. Jeg fandt senere ud af at de heller ikke sådan rigtig brød sig om smagen, men at det var et vigtigt redskab i studieårene… Så her var det hverken smag eller udseendet, de var årsagen til forbruget/misbruget af kaffe. Det var virkningen… Og ja, det kan vi vel alle sammen have brug for en gang i mellem. Men for mig var det er trods alt smagen, der er vigtigst! Og tænk hvis det kunne smage godt og samtidig se godt ud?! Jeg besluttede mig derfor for at søge arbejde på et kafferisteri. Jeg arbejdede på daværende tidspunkt hos en af verdens dygtigste ristere og baristaer, og han blev min nye chef og mentor. Alt handlede om ’det bedste af det bedste’. Uanset om det var kvaliteten på kaffe, gæstens oplevelse eller rengøringen af maskinerne. Alt hvad jeg lærte skulle eksekveres til perfektion. Og kender du det – når først man ved en smule, har man lyst til at vide mere. Og med kombinationen af et nysgerrigt væsen og kaffe, som en af de mest komplekse råvarer i verden, kan man fortsætte sin søgen og dygtiggøre sig til uendelighed. Nu er spørgsmålet bare – er det egentlig et problem, at det er en branche domineret af mænd? For mig har det nærmest været en fordel. Jeg har lært meget af mine mandlige kollegaer, som har haft en hel anden tankegang end mig selv. Det har jeg bestemt kunne drage nytte af og gør det stadig. Forskelligheden er gavnlig for mig! Det ændrer dog ikke på, at jeg undrer mig over, at der ikke er flere kvinder, der falder for denne branche, som er fuld af rigtig mange bløde værdier: æstetik, service, formidling af viden og ikke mindst den gode smagsoplevelse. Og derfor popper det op i mit hoved: Er jeg mon den eneste kvindelige kafferister i Danmark?!?!