Det at eksperimentere har altid været en af vores højeste prioriteter

Der er mindst ligeså mange måder at producere kaffe på som der også er at brygge på. Det gælder både farmernes måde at dyrke kaffen på, men også de mange forarbejdningsmetoder. Vores kaffe fra La Cumbre i El Salvador er en naturligt dyrket kaffe og kommer fra Emilio Lopez og Quatro M. For Emilio Lopez har det lige fra begyndelsen været vigtigt at eksperimentere og udvikle på forarbejdningsmetoder og smage, og det kommer klart til udtryk i vores kaffe fra El Salvador.

Natural drying

Hvilke elementer og processer påvirker kaffens smag, når vi taler landbrug? Hvordan kan vi opdage nye karakteristika i kafferne ved at udvikle på forarbejdningsmetoderne? Spørgsmål som Emilio Lopez og hans folk dagligt arbejder for at finde svar på.

En af de ældste og mest traditionelle måder at forarbejde kaffe på er “natural processing”. Mange steder er den stadig den mest almindelige. Forarbejder man sin kaffe “natural” spreder man kaffebærrene ud, så de er klar til tørring lige efter høst. Det vil sige, at kaffebønnen ligger og tørrer indeni bærret. Det er klart en langt mere tidskrævende proces, men det tilføjer også kaffen en sødme og mere cremet konsistens, fordi selve bønnen får lov at trække sødmen fra selve bærret. Smagen bliver mere frugtig og sød, fordi kaffebønnen har mere tid til at interagere med de naturlige sukkerarter. Og det kommer helt klart til udtryk i smagen af vores kaffe fra El Salvador.

Mere miljøvenlig forarbejdningsmetode

Natural drying er ligeledes langt bedre for miljøet og lokalbefolkningen. Kaffeproduktion og forarbejdning foregår som oftest i dele af verden, hvor befolkningen stort set ingen adgang har til vand som f.eks. i Etiopien. Natural drying bruger mindre end 1 liter vand og er derfor at foretrække sammenlignet med de mere traditionelle metoder, hvor der som minimum bruges 10 liter pr. kilo og som oftest meget mere.

Kvalitet begynder ved farmerne

Målet for Emilio Lopez og Quatro M har altid været at dyrke og udvikle den bedste kaffe i området. Ligesom hos Holy Bean tror de på, at kvalitet begynder ved farmerne og kan smages hele vejen op i værdikæden. Hos Emilio arbejder de kun med dedikerede farmere, som hvert år høst efter høst lægger al deres energi og kraft i lige fra at plante de bedste sorter til beskæring og befrugtning. Og hver eneste step i processen er certificeret, så vi hele tiden kan sikre os den højeste kvalitet. Hos Holy Bean anerkender og værdsætter vi bøndernes store arbejde og derfor vælger vi også at købe og drikke kaffe af en høj kvalitet. Vi arbejder ud fra begreber som indsigt, fordybelse og grundighed, når vi rister vores kaffer og så rister vi dem lyst for at frembringe kaffens unikke karakteristika. Noget som du helt klart kan smage i denne kaffe.