Udgivet den 23. maj 2022 af Holy Bean Coffee Roasters

Natural forarbejdet kaffe

Natural forarbejdet kaffe

Der er mindst ligeså mange måder at producere kaffe på som der også er at brygge på. Det gælder både farmernes måde at dyrke kaffen på, men også de mange forarbejdningsmetoder. Vores kaffe fra Chelchele i den ultimative kafferegion Yirgacheffe i Etiopien er forarbejdet “natural”. Det giver kaffen en helt fantastisk blødhed og sødme, og vi er tosset med det.

Natural drying

En af de ældste og mest traditionelle måder at forarbejde kaffe på er “natural processing”. Mange steder er den stadig den mest almindelige. Forarbejder man sin kaffe “natural” spreder man kaffebærrene ud, så de er klar til tørring lige efter høst. Det vil sige, at kaffebønnen ligger og tørrer i sin frugtskal, inden selve kaffebønnen fjernes. Det er klart en langt mere tidskrævende proces, men det tilføjer også kaffen en sødme og mere cremet konsistens, fordi selve bønnen får lov at trække sødmen fra selve bærret. Smagen bliver mere frugtig og sød, fordi kaffebønnen har mere tid til at interagere med de naturlige sukkerarter. Og det kommer helt klart til udtryk i smagen af vores kaffe fra Chelchele.

Forarbejdning med mindre vand

Når vi snakker “natural” forarbejdet kaffe har det ikke kun en væsentlig og fantastisk indvirkning på selve smagen af kaffen. Også på selve vandforbruget har “natural” en væsentlig betydning. Rigtig mange steder, når vi snakker kaffeproduktion, er vand desværre en mangelvare. Et af de steder er i Etiopien, hvor befolkningen stort set ingen adgang har til vand. Med “natural” forarbejdningsproces bruges der langt mindre vand end når vi snakker “washed”, og det giver både nogle interessante kaffer, men er også godt for de sparsomme vandressourcer. 

Kvalitet begynder ved farmerne

Hos Holy Bean tror vi på, at kvalitet begynder ved farmerne og kan smages hele vejen op i værdikæden. Vi anerkender og værdsætter bøndernes store arbejde og derfor vælger vi også at købe og drikke kaffe af en høj kvalitet. Vi arbejder ud fra begreber som indsigt, fordybelse og grundighed, når vi rister vores kaffer og så rister vi dem lyst for at frembringe kaffens unikke karakteristika. Noget som du helt klart kan smage i denne særlige og unikke kaffe. Læs mere om andre kaffer forarbejdet natural her.

Relatererede blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet – få besked så snart du kan handle med op til 60 % rabat!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv en del af Holy Bean med inspiration, råd og vejledning til valget af kaffe, brygning og udstyr samt gode tilbud.