Sort kaffe og espresso kaffe
Her finder du vores fulde sortiment af specialty kaffer til filter og espresso.
Når vi siger, vi leverer friskristede kaffebønner til vores kunder, så er det fordi vi ved, det giver den bedste kaffeoplevelse. Kaffen peaker rent smagsmæssigt, hvis den lige har fået lov at hvile et par dage til ca. 3 uger. Derfor rister vi løbende på vores mikroristeri. Det sikrer, at vores kunder altid får den bedste aromatiske smagsoplevelse, når de brygger en sort kop kaffe / espresso. Kaffens mere end 800 aromastoffer fremtræder nemlig tydeligst, når bønnerne er friskristede. Når vi vælger kaffe er det vigtigt, at den er 100% arabica kaffe, den er dyrket med fokus på ansvarlighed og naturligvis af højeste kvalitet.
Den gode kaffesmag
Med vores kaffebønner kan du brygge sort kaffe/espresso til dig og dine gæster, og skabe en fantastisk smagsoplevelse, som I kan nyde i fællesskab. Du kan brygge den sorte kaffe/espresso både som stempelkandekaffe og filterkaffe eller med aeropress. Hver bryggemetode har sin egen måde at frembringe kaffens smagsnuancer. Hvilken bryggemetode du vælger er helt op til dig, du er frit stillet til at vælge lige præcis den bryggemetode der passer til dit temperament. Ved hver bryggemetode er der forskellige fremgangsmåder, der skal tages stilling til, fx ved aeropress skal kaffen kværnes meget fint, fordi den ekstraherer meget kort tid, hvorimod ved stempelkaffe er det sædvane at kværne kaffen grovere fordi den ekstraherer i længere tid. Er du i tvivl om, hvilken smag af sort kaffe, du foretrækker? Så er det en god ide at prøve forskellige brygmetoder af. Du vil blive overrasket over, hvordan brygmetoder har betydning for kaffens karismatiske smag, så slå dig løs og gå på opdagelse.Vi har studeret kaffens forunderlige univers i mange år og vi ved derfor, hvordan vi skal riste kaffebønnerne, så deres aromatiske nuancer træder frem på fineste vis. Vi rister alle vores kaffebønner i vores eget lille kafferisteri på Fyn. Vi differentierer vores ristemetoder ud fra, hvor i verden kaffen kommer fra og hvilken bryggemetode kaffen skal bruges til. Vi rister vores kaffe i den lyse ende af farveskalaen, da det i vores optik frembringer den gode kaffesmag. Ved en lys ristegrad bibeholdes kaffens egne nuancer, den får en let mundfylde og bevarer kaffens oprindelige frugtige syrlighed og aroma. I vores sortiment af sort kaffe stræber vi altid efter at have kaffe der kan levere forskellige og spændende smagsoplevelser. Med de forskellige kaffer kan vi levere kaffe til vores brede kundegruppe, som foretrækker forskellige smagsoplevelser til forskellige tidspunkter. Nogle foretrækker en kaffe med et strejf af sødme og skovbær til en dejlig sommerdag, mens det for andre er vigtig, at kaffen er rund og fyldig, når den serveres for gæsterne til yndlingsdesserten. Uanset hvad du foretrækker, så har vi kaffen, der passer til dig. Se vores udvalg her på siden.
Udvalg af arabica kaffe
Kaffebønner er en fantastisk råvare, som dyrkes i de sydligere himmelstrøg. Vi rister al vores kaffe af 100% arabica kaffe og af meget høj udvalgt kvalitet. Arabica kaffe er en af verdens mest populære kaffesorter, når det kommer til at fremstille en rigtig god kop sort kaffe, som vi kender den. Vores arabica kaffe er dyrket steder som El Salvador, Etiopien, Burka Gudina, Honduras, Indonesien og Costa Rica. Selvom arabica er samme sort, få hver kaffe en helt særlige karakteristika ud fra det sted i verden de er dyrket. Dette bidrager alt sammen til den endelige smagsoplevelse i koppen. Dyrkning af Arabica kaffe stiller store krav til kaffebøndernes fremgangsmåde og ikke mindst til klimaet. Kaffeplanterne dyrkes bedst i bjergrige klimaer med temperaturer mellem 15-24C, og med en let skygge. Det er meget vigtigt for os at sikre, at kaffebønderne som har dyrket vores kaffe, har gode arbejdsvilkår. Det sikrer vi ved at have et godt samarbejde med bønderne vores leverandører og samtidig med et krav om en høj bæredygtighed i dyrkelsen af vores kaffe, dette er værdier, der er gennemgående i vores virksomhed.
Økologisk sort kaffe
Vi prioritere økologi meget højt i vores sortiment. Derfor kan vi tilbyde de fleste af vores kaffer økologisk. Herunder er Burka Gudina kaffe fra Ethipoien som er en meget populær kaffe i vores sortiment. Kaffe fra Ethiopien byder på helt enestående smagsnuancer – og de kan ikke findes magen til i andre kaffeproducerende lande. Etiopien har perfekte mikroklimaer til dyrkning af ’specialty coffee’, og ud over at være kaffens ’moderland’ er landet er kendt for sine utallige kaffesorter.
Vil du vide mere?
Her på siden har vi beskrevet nogle af de ting, som er med til at give vores kaffe en høj kvalitet og smag. Har du spørgsmål hertil eller har du brug for at få uddybet nogle af detaljerne, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 50508836 eller komme forbi vores butik i vores åbningstider. Hvis du brænder for at vide mere om selve processen fra plante til brygning, så afholder vi også kurser på vores kaffeskole.