Kooperativet Dukunde Kawa i Musasa i Rwanda elsker kaffe. De arbejder hver dag for at udvikle speciality kaffe og ikke mindst gøre en forskel i deres hjemland via ansvarlig kaffeproduktion for såvel miljø som mennesker.
Fra første vaskestation til 2100 medlemmer
Tilbage i 2000 blev Kooperativet Dukunde Kawa etableret med hjælp fra USAID’s SPREAD program. Fokus var på at udvikle speciality kaffe i Rwanda og i 2003 byggede de deres første vaskestation, Ruli, med lån fra blandt andet forskellige fonde og regeringen i Rwanda. I første omgang blev 300 kaffeproducenter tilknyttet vaskestationen og allerede i 2004 bliver kooperativet Fairtrade certificeret. I 2005 bygger kooperativet deres anden vaskestation, Mblima, med overskuddet fra den første vaskestation. I dag har Dukunde Kawa 4 vaskestationer og mere end 2100 medlemmer, hvoraf de 80% af farmerne er kvinder. Kooperativet er vigtigt for såvel lokalsamfundet som for medarbejderne, og de tilbyder alt fra kurveflet projekter, stiller møller til rådighed, lån til uddannelse og medicin til landbrugstræning. Altsammen med til at udvikle og gøre en forskel for især kvinderne i området.
Vaskestationerne hjælper de små farmere
Mange farmere i Rwanda ejer ikke mere end 200-300 træer, og ofte har de så begrænsede ressourcer, at de ikke har råd til maskiner til brug i blandt andet forarbejdningsprocessen. Vaskestationerne hjælper den lille farmer med at få det optimale udbytte ud af deres høst og højne kvaliteten af deres kaffer ved at stille kvalitetsudstyr til rådighed. På den måde kan den lille farmer bedre matcher kravene på lige fod med de store farme, sikre sig en højere pris for deres kaffer og være mere konkurrencedygtig. Det er med til at sikre den lille farmer adgang til en økonomisk, miljørigtig og bæredygtig kaffeindustri. Læs mere om vores kaffe fra Dukunde Kawa i Rwanda.