En stor tak til Etiopiens dansende geder

En stor tak til Etiopiens dansende geder

Vi danskere er nogle af de mest kaffedrinkende mennesker i verden. Vi skylder en Etiopisk gedehyrde en stor tak for hans nysgerrighed og bevågenhed.

Af Dorte Kildahl Elkjær

Myten fortæller, at kaffen blev opdaget ved lidt af en tilfældighed af en gedehyrde i Etiopien. Hyrden undrede sig over, at hans geder dansede lystigt rundt efter at have spist bær fra en helt særlig busk. Han besluttede sig derfor for selv at prøve at spise af de mørkerøde bær, og kunne selv på egen krop mærke følelsen af opstemthed. Efterfølgende beretter historien om, at omrejsende hyrder i Afrika blandede kaffefrø med fedt og krydderier til datidens “energibarer”, som de spiste i de lange perioder væk fra deres hjem. Ligeledes fortælles det, at en munk forsøgte at koge bærrene og det med succes. Drikken resulterede i, at alle på klosteret fik så meget energi, at de kunne bede det halve af natten uden at falde i søvn! Som I kan høre, har vi meget at takke netop Etiopien for. Sine har besøgt Etiopien, og det gjorde stort indtryk på hende. Noget af det som imponerede Sine var, at I Etiopien gror kaffen bogstaveligt talt vildt omkring i naturen, og det er så tydeligt. Samtidig fik hun muligheden for at være med til en af deres kaffeceremoni, hvor de morter kaffebønnerne, og rister dem over bål, og brygger helt frisk kaffe i det fri.

             

Vores nye kaffe fra Etiopien er økologisk og kommer fra området Limu Kossa, nærmere bestemt fra kooperativet Bufata Gibe, som Sine har besøgt. Kaffen dyrkes i ca. 1750 m.o.h., og kooperativet er af de lidt større i området, og det beskæftiger ca 200 farme året rundt. Smagsnuancerne er klart typiske for etiopisk kaffe. En delikat floral smag med toner af sort te. Sine er ovenud begejstret for vores nye etiopiske kaffe, da kvaliteten er helt i top, og smagsnoterne er exceptionelt nuanceret ud i citrus og kvædetonerne. Høsten foregår mellem november og januar, og de røde bær bliver plukket, netop når de er modne. Straks efter plukning bliver de “pulped” (taget ud af kaffebæret) og lagt i tanke, hvor de fermenteres i vand. Efter en nøje overvåget fermentering, bliver kaffebønnerne vasket i lange kar. Her fjernes sukkerlaget delvist med vand, og “floaters” og andre defekter frasorteres også. Når bønnerne er blevet vasket, bliver de tørret på raised beds (net, der er hævet over jorden) og vendt et par gange i løbet af dagen, inden de kommer videre til endelig tørring. Efter håndsortering og bliver kaffen til slut pakket i kaffesække, som bliver eksporteret blandt andet til Holy Bean.

               

Denne kaffe er til dig, som kan lide de te-agtige, underspillede smagsnoter. Og har du økologi for øje, er denne din rette fortrukne. Smagsnoter: delikat – sort te – floral.