Go’ kaffe på skituren

Holy Bean guider dig til god kaffe på skiferien
Holy Bean guider dig til god kaffe på skiferien
Vi guider dig til gode kaffeoplevelser i skiferien

Vinterferien er lige om hjørnet og rigtig mange vælger at køre efter frostklare dage, sne og ikke mindst sjov og hygge på brædderne. Uanset om turen går nord på eller mere sydligt, så lurer der spændende kaffeoplevelser lige rundt om hjørnet med speciality kaffer.

Süssmund Kaffee Wien

Går turen til Østrig er det bestemt værd at besøge mikroristeri og kaffebar Süssmund, som holder til i det gamle postkontor i smukke smukke Wien. Mikroristeriet blev grundlagt i 2014, og passionen for god kaffe skinner igennem alt lige fra de nøje udvalgte speciality kaffer til indretningen i kaffebaren. Trækker skiene mere end en tur til hovedstaden, så har Süssmund flere samarbejdspartnere i Østrig, hvor det er muligt at nyde den gode kaffe.

Mame coffeeshop Zürich

Er det istedet for i Schweiz skiene skal spændes på, så er Mame Coffeeshop i Zürich et virkelig godt bud på et afbræk fra skipisterne. Mame Coffeeshop elsker ligesom os gode speciality kaffer af høj kvalitet. Alle er velkomne til at komme forbi og nyde kaffens komplekse og ikke mindst fantastiske univers. Og så er Mame iblandt de 7 bedste kaffebarer i Schweiz, og det er jo bestemt heller ikke værst.

Koppi Helsingborg

Går turen nord på er det et must for kaffenørden at slå et lille smut forbi Koppi og Helsingborg. Byen er fyldt med lækre restauranter, cafeer og specialbutikker, og det er også her, du finder det lille mikroristeri Koppi. Koppi er ejer af to personer, som går virkelig meget op i håndværket, og de importerer og rister selv deres kaffer. Koppi har meget fokus på kaffer fra Sydamerika, og så har de ligesom os også en kvindelig rister. 

Hygge herhjemme

Står vinterferien mere på lange gåture, hjemlig hygge og forkælelse, så er der masser af steder såvel i storbyerne som længere ude på landet, hvor du enten kan nyde vores lækre kaffer eller købe med hjem til for eksempel en rolig eftermiddagskop i lænestolen. I uge 6 og 7 (2020) har vores webshop 15% på vores økologiske kaffe fra Peru Coopagro.